Hvem kan stemme?
Du kan stemme til Europa-Parlamentet, hvis du er fyldt 18 år på valgdagen og derudover enten:
- har valgret til Folketinget,
- er dansk statsborger og har fast bopæl i en af de øvrige lande i EU,
- er statsborger i en af de øvrige lande i EU, har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol.
- er sat under værgemål og har fået frataget din retlige handleevne (tidligere "umyndiggjort").
Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
Hvis du flytter til kommunen fra Færøerne, Grønland eller udlandet
Danske statsborgere med bopæl på Færøerne, Grønland eller i udlandet, som flytter til Slagelse, skal senest søndag den 2. juni 2024 anmelde flytning til Slagelse Kommune, hvis de vil afgive stemme til Europa-Parlamentsvalget 2024.
Folkeregisteret Slagelse, Gørtlergade 4, holder ekstraordinært åbent søndag den 2. juni 2024 fra kl. 10.00 - 15.00, dog kun for danske statsborgere, som flytter til Slagelse Kommune fra udlandet, Færøerne eller Grønland senest denne dag.
Vælgere, der senere end søndag den 2. juni 2024 flytter eller anmelder tilflytning til kommunen, kan ikke optages på valglisten og kan dermed ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget.
Du skal søge om at stemme, hvis du er:
Dansk statsborger, men
- Bor midlertidigt på Færøerne eller Grønland
Søg om optagelse på valglisten ved midlertidigt ophold på Færøerne eller Grønland - Bor midlertidigt i et land uden for EU
Søg om optagelse på valglisten ved midlertidigt ophold i et land uden for EU - Bor i et andet EU-land
Søg om optagelse på valglisten ved fast bopæl i et andet EU-land
Send dit ansøgningsskema til Københavns kommune
Ansøgningsskemaerne ovenfor skal du sende til
- Københavns Kommune
Folkeregistret
Nyropsgade 7
1602 København V
Danmark
EU-borger med fast bopæl i Danmark
Hvis du er EU-borger med fast bopæl i Danmark, og du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal du ansøge om det.
Du skal indgive ansøgningen til den kommune, hvor du bor senest mandag den 6. maj 2024.
Er du indrejst i perioden den 29. april 2024 til den 6. maj 2024 er ansøgningsfristen mandag den 13. maj 2024.
Send dit ansøgningsskema til Slagelse kommune
- Slagelse Kommune
Att.: Folkeregistret
Slagelse Rådhus
Rådhuspladsen 11
4200 Slagelse
Du må kun stemme i én medlemsstat
Du må kun afgive din stemme til Europa-Parlamentsvalg i én medlemsstat. Hvis du ikke er dansk statsborger og bor i Danmark, og du vil stemme til valget i Danmark, må du derfor ikke samtidig stemme til valget i dit hjemland (eller nogen anden medlemsstat).